fredag, 14 december 2018
Home / Motion og sundhed / Alt, hvad du skal vide om yogamåtter

Alt, hvad du skal vide om yogamåtter

Yoga er en af de mest populære former for træning, ikke bare fordi det er super sundt for krop og sjæl, men også fordi det ikke kræver det vilde udstyr og kan dyrkes alle steder og på alle tider.

Det kræver ikke specielt tøj eller diverse instrumenter – men det kræver en yogamåtte. Har du sådan en, kan du i virkeligheden træne hvor og hvornår det passer dig. Det kan være fristende at købe en billig træningsmåtte eller bruge det gamle liggeunderlag, fra da du var spejder, men en rigtig yogamåtte gøre en kæmpe forskel.

Hvad er forskellen på en træningsmåtte og en yogamåtte?

Når du dyrker yoga er det vigtigt, at du får de mest mulige ud af hver enkelt position, det betyder, at du skal have god balance, god ’grounding’ altså godt fodfæste, så du kan holde hele kroppen aktiv, mens du balancerer.

Det betyder, at din yogamåtte skal have den helt rigtig fasthed og tykkelse. En gængse tykkelse for en yogamåtte er omkring 0,4 cm mens en træningsmåtte ofte er omkring 1 cm.

Når du træner på gulvet skal du have ekstra støtte, så øvelser som mavebøjninger og øvelser på knæ og albuer ikke bliver smertefulde, derfor kræver det en tykkere måtte.

Kan jeg købe en ekstra tyk yogamåtte?

Selvom en yogamåtte som udgangspunkt er 0,4 cm tyk kan du vælge en variant, der er lidt tykkere, hvis du for eksempel har dårlige knæ eller problemer med ryggen. Der findes måtter med en tykkelse på 0,6 cm og et er netop denne tykkelse, der anbefales i disse tilfælde.

Det betyder at måtten bliver lidt blødere for dig at stå på. På den anden side kan det have indflydelse på balancen og skridsikkerheden, når du skal ud i de mere krævende positioner, så det er et spørgsmål om komfort eller balance.

Kan jeg købe en økologisk yogamåtte?

Ja. Der findes endda et stort udvalg af forskellige varianter, hvis du ønsker at investere i en økologisk måtte.

  • Yogamåtte i merinould med skridsikker underside. Måtten er varm og blød at ligge på mens den ydermere er svedabsorberende fremstillet helt naturligt
  • Yogamåtte i kork. 100% biologisk nedbrydeligt materiale, der også virker isolerende og støddæmpende
  • Yogamåtte i økologisk vævet bomuld. Den største fordel ved denne variant er, at den bliver mere og mere skridsikker, des mere fugtig den bliver.

Der er altså rig mulighed for at finde varianter, der er fremstillet af økologiske materiale. Normalvis er måtterne fremstillet af PVC, der er billigt og let at fremstille og er du glad for den følelse kan du eventuelt afprøve en variant i naturgummi.

Hvordan finder jeg den rigtig yogamåtte?

Der er en række ting du kan hold øje med, når du skal vælge den rigtige måtte. Det er vigtigt med et godt underlag, så du står fast og ligger behageligt, når du skal udføre dine øvelser.

  • Skridsikkerhed
  • Er den let at pakke sammen?
  • Ligger den ordentligt fast på gulvet?
  • Er den behagelige at ligge på?
  • Er den lugtfri?

Med disse kriterier kommer du rigtig langt. Herudover er det kun et spørgsmål om præferencer, der altid trumfer alle gode råd.

About Torben

Check Also

Sådan klarer du dit første MTB løb

Alle mtb udøvere kommer til et tidspunkt, hvor det ikke længere er nok at køre ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *