fredag, 20 juli 2018
Home / Spil / FC Midtjylland og Danmarks første fodboldakademi

FC Midtjylland og Danmarks første fodboldakademi

FC Midtjylland startede i 2004 Danmarks første fodboldakademi. Akademiet blev lavet efter fransk forbillede.

Hvad har den franske fodboldklub Nantes Atlantique egentlig til fælles med FC Midtjylland? Ikke meget mere, end at den franske fodboldklub var med til at skabe idéen om et fodboldakademi i Ikast, og at forsvarsspilleren Kian Hansen har optrådt for begge klubber.

Tilbage i 2004 blev det besluttet, at FC Midtjylland inden længe skulle være førende indenfor talentudvikling i dansk fodbold. Derfor blev der med Claus Steinlein i spidsen startet et akademi, så de mest talentfulde spillere kunne få den bedst mulige opdragelse i verdens bedste sport.

Akademiet i Ikast tilbyder de unge fodboldspillere en uddannelse som både mennesker og fodboldspillere. Selvom der i nogle uger bliver trænet helt op til ni gange om ugen på de grønne baner udenfor Herning, så skal der også være tid til, at de unge fodboldspillere går i skole, når de spiller for FC Midtjyllands akademi.

Men ’Ulvene’ lægger også stor vægt på, at der er tid til at pleje det sociale udenfor fodboldbanen. Derfor har klubbens akademispillere en ugentlig fridag, som de kan bruge til at læse fodboldnyheder eller, som de har lyst.

Har fået kritik

Men alt er naturligvis ikke kun fryd på FC Midtjyllands fodboldakademi. Tidligere har klubben fået kritik for at bremse den talentudvikling, der foregår i de lokale klubber i nærområdet.

– Akademiet er en katastrofe for talentudviklingen i Vestjylland. Det er et prestigeprojekt, som for enhver pris skal blive en succes. Det hænger ikke sammen med, at FCM gerne vil fremstå som regionens hold, sagde den lokale ungdomstræner Flemming Spring til Tipsbladet otte måneder efter, at akademiet var blevet etableret. Spring var dengang tilknyttet Herning Fremad.

Om de kritiske røster er ændret nu vides ikke, men status er, at FC Midtjylland i dag kan prale af at have fostret nogle af landets største fodboldtalenter på akademiet. Spillere som Winston Reid, Pione Sisto og Erik Sviatchenko er alle produkter af det målrettede stykke arbejde, der er blevet lavet på akademiet i FC Midtjylland de senere år.

Pengene til talentudvikling i FC Midtjylland kommer ikke fra et stort betting-selskab som hovedsponsor, men derimod fra salget af de unge akademispillere. Og det har blandt andet været med til at finansiere, at der i fremtiden også vil blive støbt flere enorme talenter på banerne i Ikast.

Spørgsmålet er blot, hvornår det næste store talent bryder i gennem på førsteholdet. Senest er den unge back Rasmus Nissen Kristensen blevet solgt til den hollandske storklub Ajax Amsterdam efter en række flotte præstationer på A-holdet i FC Midtjylland. Førsteholdet på ’Heden’ må i første omgang anses for at være toppen af pyramiden for de mange håbefulde spillere, der drømmer om at blive den næste store stjerner.

Men en ting er, at FC Midtjylland efterhånden har fået stablet et omfattende akademi på benene med mange spillere. En anden ting er, at klubben også gør brug af egne akademispillere.

Det er ikke en umulig mission for de unge spillere at komme i betragtning til førsteholdet hos klubben. Og netop derfor er akademiet i midten af Jylland blevet uhyre populært blandt unge fodboldspillere i hele landet. Det er ikke længere blot de lokale drenge fra Idrætsefterskolen i Ikast, der drømmer om at blive optaget på fodboldskolen.

I dag rygtes det i land og rige, at fodbolduddannelsen i FC Midtjylland er af en særlig karakter. Og derfor kan Claus Steinlein godt klappe sig selv på skulderen. For selvom akademiprojektet i første omgang blev startet efter fransk forbillede, så kan han i dag udmærket prale af at have skabt.

 

About Torben

Check Also

online casino games

Velkomstbonusser på online casino er den bedste måde at komme i gang med din nye hobby på

Alle bør have en hobby. Det er ikke nødvendigvis nemt at finde frem til det ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *