onsdag, 20 marts 2019
Home / Erhverv / Hjælp til afregning af moms

Hjælp til afregning af moms

Hvis du er selvstændig, ved du, at der af og til skal laves regnskab. Det gælder også i forhold til moms. Som selvstændig er det dog ikke sikkert, at det er inden for regnskab, at dine spidskompetencer ligger. Du vil formentlig også hellere bruge tid på kerneområdet i din virksomhed og den videre udvikling. Men momsregnskabet er ikke til at komme uden om, så derfor er det godt at vide lidt om, hvordan du skal afregne moms. Hvordan afregner jeg moms?

Først og fremmest er det godt at vide, hvor ofte du skal afregne moms. Dette afhænger af din virksomheds størrelse. Hvis din virksomhed er nystartet, skal du afregne moms hvert kvartal og indberette og betale den senest to måneder efter kvartalets udløb. I små virksomheder, hvor det momspligtige salg er på højest 1 million kroner om året, skal du afregne moms halvårligt. I mellemstore virksomheder med et momspligtigt salg på 1-15 millioner kroner er det kvartalsvis. Og hvis din virksomhed har momspligtigt salg over 15 millioner kroner om året, så er det hver måned, der skal indberettes.

Hvad er moms?

Du skal forholde dig til moms, hvis du er momsregistreret. Du har pligt til at blive momsregistreret, hvis du har en omsætning ude moms på over 50.000 kroner inden for en periode på 12 måneder.

Moms kendes også som merværdiafgiften. Du ved sikkert, at nærmest alle varer, som du køber, er belagt med told og forskellige afgifter. Moms er altså en af disse. Afgiften er på 25 %. Det betyder, at hvis du for eksempel sælger en momspligtig vare for 1.000 kroner, så skal du lægge 250 kroner moms på beløbet. Den kunde, du sælger til, skal altså betale 1.250 kroner. Senere skal du så afregne moms med SKAT, hvor du kan trække momsen fra dine køb fra momsen på dine salg. Du skal være opmærksom på, at der er ydelser, som der ikke er moms på. Det gælder for eksempel taxakørsel. Det er en god idé at tjekke op på disse undtagelser.

Udregning af moms

Som nævnt skal du forholde dig til både købs- og salgsmoms. Du kan holde styr på dit momsregnskab ved at dele den op i to. Ét sted skriver du alt din købsmoms, og det andet sted skriver du din salgsmoms. Når du skal afregne moms og indberette, så ligger du al din købsmoms sammen og derefter al din salgsmoms. Hvis du for eksempel har salgsmoms for i alt 5.000 kroner og købsmoms for 1.000 kroner, så kan du trække købsmoms fra salgsmoms, og skal dermed indbetale 4.000 kroner til SKAT. Det kan også være, at købsmomsen er større end salgsmomsen. I det tilfælde skal du have penge tilbage fra SKAT. Vær opmærksom på at markere det tydeligt, når du indberetter.

Sørg for at indberette din moms i rette tid. Hvis du ikke gør det, vil du nemlig blive straffet med en bøde. Hvis du ikke indbetaler i rette tid, så bliver du tilskrevet en månedlig renten, hvilket vil være ærgerligt for virksomheden.

About Torben

Check Also

flytning

Få garanti ved flytning med Dansk Møbeltransport Forening

Der er mange, der har erhvervet sig en masse ting af værdi i årenes løb, ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *