onsdag, 16 januar 2019
Home / Mad og drikke / Lav din egen chai-te med krydderier fra skuffen

Lav din egen chai-te med krydderier fra skuffen

Julen nærmer sig, og i disse kolde vintermåneder er der ikke noget så skønt, som at hygge sig under dynen med en kop varm te. Der findes mange typer te, men lige på denne årstid er den julede chai-te, også kendt som masala chai, blevet en stor favorit blandt danskere. Chai-te er en indisk te, bestående af sort te og indiske krydderier der giver noter af julebag. Chai-te kan købes færdigblandet i diverse tehandlere og supermarkeder, i form af enten løs vægt eller tebreve, hvilket er dejlig nemt.

Dette skal dog ikke afholde dig fra at lave din helt egen hjemmelavede chai-te, da det er super nemt og lækkert, og kan laves med krydderier du allerede har liggende i krydderiskuffen. Foruden en god sort te som basis, så skal du blot bruge nelliker, kardemomme, peberkorn og kanel. Mange vælger også at tilsætte ingefær, men dette kan sagtens udelades hvis du ikke bryder dig om den skarpe smag. Du får her en nem og lækker opskrift, så du selv kan gå i gang med at lave din egen chai-te.

Pr. kop skal du bruge:

  • 2 1/2 – 3 dl vand
  • 2 spsk god sort the
  • 1 tsk hele nelliker
  • 1 tsk kardemomme
  • 2 kanelstænger
  • 3 sorte peberkorn
  • 1 lille stykke ingefær (selvvalgt)

Fremgangsmåde:

Knus krydderierne i en morter (pånær kanelstængerne) – har du ikke en morter kan krydderierne også komme hele i, dog bliver smagen mere intens med de knuste krydderier. Hæld derefter knuste krydderier, kanelstænger, ingefær (selvvalgt), te og vand i en lille gryde, og kog chai-teen op under omrøring. Tag gryden af varmen når teen når sit kogepunkt, og sigt den færdige te ned i en kop, lad den køle lidt af og nyd din lækre kop hjemmelavede chai-te – eksperimenter gerne selv med opskriften, eller lav større krydderiblandinger, og opbevar dem et tørt sted, så du har en færdig blanding klar til næste gang du får lyst til en kop hjemmelavet chai-te.

Er du dog mere til en traditionel café latte, fremfor en kop te, så er en kop chai latte uden tvivl et rigtig godt alternativ. Chai latte er en blanding af den krydrede chai-te og den lækre skummede mælk, kendt fra café latten og kan købes på adskillige caféer. Denne version er lige så populær som den almindelig chai-te, og kan nydes året rundt. Ønsker du at lave din egen chai latte, så gør samme opskrift sig gældende, dog reduceres mængden af vand til 1/2 dl og der tilføjes 3 dl mælk (1 dl. til mælkeskum), samt sukker eller honning efter behov – drys evt. lidt kanelsukker på toppen, for at fremme noterne af jul. Du kan dog også vælge at lave en chaichino, hvor der blot tilsættes mere mælk end i chai latten, på denne måde opnår du en mere fyldig og cremet version, der sagtens kan anvendes som en let dessert.

About Torben

Check Also

slagter

Køb julemaden hos en slagter

Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og det er derfor ved at være tid til ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *