onsdag, 21 november 2018
Home / Mad og drikke / Saftig flæskesteg året rundt

Saftig flæskesteg året rundt

Det er oftest kun grundet religiøse grunde, at folk siger nej til en god portion flæskesteg med det hele. Dog er denne ret berygtet blandt mange, da det kan være svært at få sværen sprød og knasende hver eneste gang. Der findes dog råd for galskaben, tricket er at man følger en opskrift nøje og tilpasser stegetiden til flæskestegens størrelse. Det kan være en fordel at investere i et stegetermometer, da flæskestegen vil være færdig og dejlig saftig ved en kernetemperatur på ca. 70 grader. Til en ordentlig flæskesteg hører naturligvis kartofler, brun sovs, rødkål, asier og franske kartofler.

Når først man har knækket koden til at lave den perfekte flæskesteg kan man med fordel tænke over, hvordan man kan bruge eventuelle rester. Langt de fleste vælger at lave flæskestegssandwich dagen efter for på den måde at bruge alle rester og mindske madspild. Dog kan man også lave stegt flæsk fra samme stykke kød som flæskestegen kommer fra. Man kan enten være på forkant og skære et par skiver af inden man laver stegen, eller man kan stege restestykkerne af stegen på panden dagen efter for at få perfekt stegt flæsk.

Sådan laver du sprøde svær på din flæskesteg

Der findes mange gamle husmorråd til at lave de perfekte og sprøde flæskesvær som mange elsker at knase i. Dog er man garanteret sprødhed og knas, hvis man starter med at vende stegen på hovedet. Det lyder underligt, men ved at bage stegen med sværen nedad i vandbad i 20 minutter ved 230 grader smeltes fedtet hurtigere. Man skal naturligvis huske at vende stegen igen efter de 20 minutter er gået, ellers ligger sværen og svømmer rundt i vandbadet og bliver ikke sprød. Det er også vigtigt at huske at gnide sværene med groft salt når først stegen vendes. Dette trækker væsken ud af fedtet således at det nemmere bliver sprødt. I nogle tilfælde skal man huske at pille laurbærbladene ud inden sværen popper for meget, da de ellers kan blive umulige at få af inden servering.

Derfor er flæskesteg så populært i Danmark

Stegt flæsk blev i 2016 nomineret som Danmarks nationalret, dog er flæskesteg ligeså populært, da det er denne ret som langt de fleste får til jul. Siden de hedenske tider i Norden har danskerne nydt godt af det saftige svinekød. I dag ses dog andre varianter af flæskesteg i form af helstegt pattegris, som også er et levn fra vores hedenske rødder. Der er ikke mange danskere, der kan sige jul uden også at tænke flæskesteg, nogle familier er langsomt ved at gå over til at få and juleaften, og mange vælger at servere begge dele. Man kan dog spise det hele året og ikke kun ved juletid.

Mange vælger at spise flæskesteg i forbindelse med fejring af fødselsdage eller andre specielle arrangementer. Mange unge fra den nyere generation ønsker sig f.eks. flæskesteg i forbindelse med deres fødselsdag, også selvom denne finder sted midt i højsommeren. Dette skyldes at maden er traditionsbundet med moders herlige køkken.

About Torben

Check Also

frokost menu

Frokostordning

Virksomheder og andre organisationer der ikke har en fast kantine kan tit drage fordel af ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *